Jeg leverer livsstilsartikler til forskellige aviser og magasiner i Danmark. I 2018 skrev jeg eksempelvis et stort kulturportræt af Bang & Olufsen til Børsen Pleasure.
I 2014 og 2017 skrev jeg tekst til 20 såkaldte mærkesager, der indgik som kampagnemateriale i Folketingets Skolevalg.
I 2017 hjalp jeg KMD med et omfattende katalog af tekster til den selvstændige division, KMD Business, og deres nye website.
Med den journalistiske metode som tilgang er jeg med til at finde og fortælle den gode kundehistorie. I ren tekst og i forskellige videoformater. Som her til Microsoft Danmark.
Når der er behov for at dykke ned i et emne, producerer jeg tekst til E-bøger. Som her til TDC Erhvervs E-bog om Unified Communication.
Når der er behov for at dykke dybt ned i et emne, producerer jeg tekst til white papers. Som her til it-sikkerhedsvirksomheden Neupart og deres vejledning til implementering af GDPR.
Når en tekst skal have en personlig afsender, hjælper jeg virksomheders fageksperter med at profilere sig gennem blogindlæg. Som her til AlfaPeople.
Jeg producerer tekst og artikler til virksomheders nyhedsbreve, hvor jeg indgår som en del af en redaktion, der mødes med et fast interval og lægger en plan for kommende udgivelser. Jeg leverer eksempelvis artikler til Visma DataLøns månedlige nyhedsbrev.
Jeg har skrevet to biografier, som begge er udgivet på Gyldendal. I 2011 udkom biografien om Kim Larsen, og i 2013 udkom biografien om Buster Larsen.
I 2018 udkom Op på ølkassen – 40 virkemidler der forvandler hård strategi til bløde budskaber på Gyldendal. En håndbog til ledere skrevet i samarbejde med Lene Kobbernagel.